Tre vandstære ved Hvidkilde

Hele tre vandstære befinder sig ved Hvidkilde sø i øjeblikket. To af dem blev forsøgt ringmærket, men kun fuglen med ring blev fanget. Den er blevet ringmærket i Norge af Stavanger Museum

Vandstær ved Hvidkilde Sø

Siden 26. oktober har der været Vandstær ved Hvidkilde Sø. I starten blev den set ved Rønninge Mølle, men den er derefter flyttet over til Røde Mølle - IPA's hotel. Her har Arne Bruun haft den et par gange i november. I dag var den også på stedet og efter antal hvide klatter at dømme så opholder den sig jævnligt på denne lokalitet.

Arne Bruun har oplevet at den er fløjet derfra i en stor bue mod Orte Mølle? Hvis den ikke er ved Røde Mølle er der stor sandsynlighed for at den er ved Orte Mølle

Nyt sølvtøj set ved Brændegaard sø i går

Det varer ved. Endnu en Sølvhejre blev i går set ved Brændegaard sø og i morges havde jeg lige 2 timer til en tur til søen for at se efter om den skal være på plads. Ankommet til gården var den ikke umiddelbar at se nogen steder, men istedet kunne "ægteparret ses på øen" hvor de afslappet fulgte fuglelivet på søen.

Havørneparret på Øen i søen

Skopet måtte frem og derefter var det en smal sag at finde Sølvhejren. Den gik oppe i skovkanten på den vestlige bred. På et tidspunkt blev den mobbet af en Fiskehejre og fløj op til nordkanten ved Fiskehytten.

Senere kom den ned til gården og placerede sig på blandt viber på en af bankerne.

På jagt efter Pibesvaner

Regnvejret i går satte en stopper for min deltagelse i "Operation Ørkenvandring" og det tætteste på sand på disse kanter er Hesselbjerg Strand og når der samtidig er meldt Stenvender på samme kyst så blev valget i dag en tur til Tryggelev Nor og stranden ved Hesselbjerg. Stenvenderne blev hurtigt fundet ved Surferområdet og dokumenteret med foto. Det er længe siden at der skulle gå over 10 måneder før arten kunne afkrydses på årsartslisten for Fyn og på Landskamplisten.

Tryggelev Nor mangler stadig sin ø, men alligevel pænt med fugle. Skarverne og Sortklirer må stå på sten for tiden.

men ellers er vanddybden ikke stor

Gråt, gråt og endnu mere gråt

Sådan en fredag i starten af november med regntunge skyer i low base på få hundrede fod er surt, men alligevel er det mildt nok til en eftermiddagstur til "Månen" - strandengsområdet på Sydtaasinge. Ankommet ved ledet til Monnet så det ud til at engen var under observation af [PER] men turen til Vårø Knude skulle dog præsteres. Peder Rasmussen havde snuppet udsigten fra fugletårnet. På det første stykke var der totalt dødt, men ved den første priele begyndte der at ske noget - To falke skændtes højlydt over buskområdet med høje pibelyde, så selv jeg kunne høre dem. En Vandrefalk med indhag i svingfjerene jog en en vandrefalk ud af området, der så ud til at være fløjet ind i området fra nord - den blev sendt samme vej ud. På sådan en dag er det totalt håbløst at se detaljer og kameraet var godt af vejen i rygsækken! På vej ud til Vårø Knude var der hele tiden en lille flok Skærpibere foran os, men på et tidspunkt ville de ikke med længere og overfløj os. Lidt senere var der igen en lille flok på tre. Målet var at finde Snespurvene eller Bjerglærker, men det skulle ikke blive denne gang. På vej tilbage jog vi en store flok Engpiber op og to Sanglærker.

Strandhjejle